Padel tennis har med rekord fart indtaget Danmark
En af de hurtigst voksende sportsgrene i Danmark, er en kombination af tennis og squash, det spilles typisk af 4 personer og med noget der ligner store strand bat.
Padel tennis er et mix af traditionel tennis og squash, det spilles på en bane der ca. er halv så stor som tennis, det kan spilles både inden- og udendørs. Det er en meget social sport, da man er 4 på banen samtidigt.
Man bruger et padel bat til at spille med, det ligner et forvokset bat fra strandtennis
Padel tennis betragtes nu som den hurtigst voksende sport i verden og erobrer i hastige skridt alle bold- og ketcher elskeres hjerte.
I Danmark ser vi helt samme udvikling, hvor der kommer flere og flere muligheder for at spille.
Historien om Padel tennis
Enriques Padel bane
Oprindeligt kommer padel sporten fra Mexico hvor den blev opfundet i 1969 af Enrique Corcuera. Derfra har det spredt sig til blandt andet Argentina og Spanien, hvor det i dag spilles af mere end 10 millioner mennesker – kun over gået af fodbold.
Der findes mere end 1000 klubber i spanien, og det er især herfra det har spredt sig videre op til Danmark.
I Danmark ser vi helt samme udvikling, hvor der kommer flere og flere muligheder for at spille både i eksisterende tennisklubber men også multicentre der har flere padel baner.
Er det squash eller tennis?
Da Enrique opfandt padel, var det ud fra hans eksisterende squash bane, at han lave nogle modifikationer. Det er ret tydeligt at der findes mange elementer i spillet som er trukket med derfra, blandet andet de høje vægge, som kan bruges til at spille op af.
Men jeg vil personligt selv mene at tennis er den sportsgren der kommer tættest på, og kan du spille tennis – så er du hurtigt igang med padel.
Rejsen fra Mexico til Danmark
Efter at Enrique Corcuera havde opfundet padel fik han besøg af sine gode ven Prins Alonso, fra Spanien. Han forelskede sig hurtigt i spillet og valgte at tage det med til sin eksklusive tennisklub i Marbella – dette skete i 1974.
Det er herfra vi dansker kender det bedst og i Spanien spilles det af mere end 10 millioner mennesker – kun over gået af fodbold.
Hvorfor er det så sjovt at spille?
Hvad er charmen, der gør at mange tennisspillere, badminton og Squash folket kaster sig over padel?
For mig eget vedkommen er det ret simpelt. Padel tennis er let og hurtig at lære, med ingen forkundskaber om en anden ketchersport er nødvendig, men da jeg har spillet bordtennis og tennis i flere år, har jeg hurtigt en fordel.
En af de største fordele ved Padel er imidlertid enkelheden i de grundlæggende teknikker, der gør det lettere, især for begyndere, at komme i gang.
Samtidigt er der også det sociale, da der normalt er fire spillere sammen på banen hvilket gør at kommunikation er vigtig.
Man bruger et Padel bat til at spille med
Første gang man ser eller oplever padel, vil du hurtig se at der bruges nogle særlige bat, der mest af alt minder om et klassisk strand bat – bare tykkere.
Til forskel fra badminton og tennis, så er der ikke strenge i et padel bat, det er faktisk massivt med noget skumlignende indhold og en behandlet overflade. Det betyder også at man ikke kan få topspin på sine slag, som man kan i tennis.
Patrick Wozniaki fra Padelgeek.com har lavet en fin video der fortæller lidt om de forskellige typer af bat der benyttes.
Du skal også bruge tøj og sko
Tøjet
Derudover skal du bruget et sæt sports tøj som du kan bevæge dig, som er det til tennis, squash eller sågar badminton.
Sko
Når du vælge de sko du gerne vil spille i, så lad være med at vælge løbeskoene – de er for høje i sålen!
Når jeg spiler har jeg det samme på som til tennis på grus, justeret efter om det er indendørs- eller ude jeg spiller padel.
Bolde
Der spilles med bolde der ligner tennisbolde, men lufttrykket er lidt mindre og størrelsen på dem kan varierer afhængigt af producenten. Men når du starter ud, kan du fint benytte dig af traditionelle tennisbolde som du kender fra Wilson, Head.
Hvor stor er en padel bane?
Padel banen er 20 x 10meter og omgivet af høje vægge på imellem 4 og 6 meter, alt efter om det at bag- eller sidevægge.
Der findes baner så man kan spille både indendørs og udenfor – hvilket gør at sporten her i danmark kan spilles året rundt.
Hele banen er opdelt i to halvdele på 10 × 10 meter med et net, der er 0,88 meter højt i midten og 0,92 meter højt ved siderne.
Den første bane kom i 2007 – nu er der 99!
Da den første padel bane i 2007 blev opsat i Frederecia, var der ingen der kunne drømme om det antal som vi har i 2020
Når man kigger på hvordan banerne fordeler sig, så er der 29 baner i klubber og 70 i diverse sportscentre – det er en fantastisk udvikling!
Hvis du vil se en oversigt over padel baner i Danmark, så har dansk padel forbund en god oversigt.
Padel tennis reglerne ligner tennis
Når man kigger på hvordan padel spilles så er det her at padel minder meget om tennis, for man står bag servelinien og skal sørge for at spille bolden kryds over banen. Forskelle er bare at i tennis server man overhånd, men i padel skal bolden ramme jorden og man server underhånd (rammer bolden ca. i hofte højde)
Bolden skal gå over nettet og komme op i det diagonalt modsatte servicefelt. Rammer man ikke servefeltet i første omgang, så har man én mulighed til, samme som i tennis med en første og anden serv.
Hvis serven lykkes, starter pointoptællingen, og resten af spillet spilles på hele overfladen (volley eller med bolden der kommer op på jorden, hurtig eller langsom osv.).
Hvis bolden rammer metalhegnet først efter at have hoppet på modstanderens felt, betragtes det som en fejltagelse. Men rammer man det lille område med glas, bagerst i servefeltet, så er serven godkendt og pointet kan spilles færdigt.
En serv, der berører nettet og berører jorden, skal spilles, medmindre den rører metalgitteret eller forlader banen gennem døren før det andet berøringsfelt. Dette betragtes som en fejl, hvilket resulterer i en anden serve eller en dobbelt fejl.
Sådan tælles der point i Padel tennis
Når det kommer til at tælle point så er det tennis man skal tage udgangspunkt i, for de tælles på samme måde med partier og sæt til 6.
15-0 / 30-0 / 40-0 / Fordel / Parti
Herefter går serveren over til det andet hold og, de skal nu sætte igang.
Hvis du vil finde mere information om padel
Ønsker du mere information omkring padel tennis, så er det hele organiseret under dansk padel forbund og siden aug 2018 har Dansk tennis forbund været hovedorganisationen bag det, hvilket betyder der er kommet stærke kræfter til, der er med til at udvikle sporten mere.